ANDALUSIEN - KNOLIVE
Knolive
Midt i naturparken Subbética, nær Cordoba i Andalusien i Sydspanien, finder vi olivenolieproducenten Knolive. Det bjergrige område er dækket af gamle oliventræer og er kendt for sin kvalitet. Her kørte engang et lille tog mellem olivenlundene på en strækning på 58 kilometer, men i dag bruges togsporene til at indikere ruter, hvor man kan vandre og cykle i de naturskønne omgivelser.
Alle oliven er høstet i hånden, da det er umuligt at gøre det på andre måder på grund af det kuperede terræn.
Knolive blev skabt i 2013 af to brødre, der havde en vision om at skabe intet mindre end verdens bedste ekstra jomfru olivenolie. Og de er allerede godt på vej, for deres olier har høstet stor anerkendelse. Vi har udvalgt deres økologiske olie, som har vundet 3. præmien i sin kategori ved Mario Solinas Awards, og Epicure som blev nummer 6 på EVOO's verdensrangliste i 2017 og nummer 1 i 2018. 2023/24 vinder af Platinum i LIOOC. Familiefirmaet har et slogan: Knolive. To know. To taste. To live. Det kan vi også tilslutte os i Olivoteque!